- Louise Bennedsen

- 4. dec. 2021
- 2 min læsning
Opdateret: 13. dec. 2021
Endnu en klassiske indretningsfejl - Du er farveforskrækket.

Hvide vægge, grå møbler og accessories i lyst træ og samme pastelnuancer. Sådan ser rigtigt mange nordiske hjem ud, for det er en stil, vi elsker og er trygge ved.
Mange af os er farveforskrækkede og holder os til hvid eller pastel, men det giver et meget ferskt hjem, hvor intet skiller sig ud. Vær ikke bange for at inddrage farver aktivt i indretningen enten på større flader såsom vægge eller gennem møbler og interiør, så det hele ikke flyder sammen. Selv afdæmpede nuancer hjælper.
Brug tre farver
Et godt trick, hvis du gerne vil have farver ind i dit hjem, er at holde dig til tre farver. Og vælg gerne tre farver, der spiller godt sammen.
Vælg én af farverne, der er din ’base’, en anden, der er din ’sekundære’ farve, og én, der er din ’kontrast’.

Brug kontrastfarver i din indretning
Hvis du vil fremhæve et særligt møbel, billede eller væg, så brug kontrastfarver.

Se hvordan sofaen og de grønne stole springer frem og skiller sig ud!

Her er både stole og plakat fremhævet, da lilla er kontrastfarve til orange.
Mal hele vægge
En nem måde at få meget farve i dit hjem er at male en væg – eller flere, hvis du tør.
Det ændrer fuldstændigt et rum at få en farve på væggene, og du kan både skabe en intim hulestemning med en mørk farve og et harmonisk udtryk med en lysere nuance.
Vær meget bevidst om hvilket udtryk, du ønsker for dit rum, og vælg en farve derud fra.
Du vil opleve, at det får dine møbler og dine billeder på væggen til at træde frem på en helt anden måde, når de får en farvet baggrund. Skab eventuelt et enkelt udtryk ved at male væggen i samme tone som dine møbler og resten af indretning og brug gerne enkelte møbler i kontrastfarver for et afbalanceret look.

Vælg eller mal møbler i farver
Hvis du ikke er meget for at give dig i kast med at male hele vægge, så mal et af dine møbler i en knaldfarve. Du kan altid skifte farven igen. Du kan også lave den nemme løsning og købe farvestrålende møbler. Brug accessories, der spiller godt sammen med den valgte farve på møblet.

Sæt farver på dine accessories
Du kan starte i det små, hvis det med mange farver i din indretning er nyt for dig, ved at sætte farver på dine accessories. Beslut dig for dine yndlingsfarver og kig efter puder, tæpper, billeder, spejle og lignende i disse farver, så du på den måde bryder din indretning med lidt liv og farve.

Husk din personlighed
Det er også oplagt at lade din personlighed skinne igennem i de valg, du foretager i din indretning, og her er farver en oplagt måde at udtrykke dig selv på. Er du sprudlende, modig og sjov? Eller mere afdæmpet, reflekteret og rolig? Alt kan udtrykkes gennem farver.
Du skal føle dig tilpas i rummet!






Mange tak for en utrolig inspirerende artikel om farver i indretningen. Det er et emne, der kan forvandle et hjem fuldstændigt. Som en tilføjelse vil jeg nævne, hvordan belysning og materialer kan forstærke farvernes virkning, især når man integrerer dekorative elementer. For at se nogle eksempler på dette, besøg denne side.
Farvernes Psykologi i Samspil med Materialer
Farver påvirker os dybt, men deres fulde potentiale realiseres først, når de kombineres med de rette materialer. Tænk på en dyb, rolig blå farve. På en glat, malet væg kan den virke kølig og formel. Men den samme blå farve på en væg beklædt med råt træ eller et tykt uldtæppe får en helt anden varme og dybde. Materialets tekstur—om det er glat,…