top of page
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
Søg

Klassisk indretningsfejl - Du bruger FOR mange forskellige materialer ubevidst.




Gentagelse er en æstetisk dyd

Generelt skal du passe på med at blande alt for mange træsorter og materialer med hinanden, da det kan få din indretning til at virke meget rodet og usammenhængende.


Mange forskellige materialer eller træsorter i samme rum kan nemt forstyrre øjet.

Har du f.eks. et armatur i messing, bør du også vælge greb i messing, og er dit køkken i lys eg, kan det være en idé også at vælge spisebordsstole i det materiale.

Det bedste og mest simple tip er at forsøge at holde sig til den samme træsort eller træ med den samme farve, glød og nuance, da dette vil gøre dit hjem stilfuldt og roligt.


Et smukt spisebord i eg vil for eksempel passe perfekt med et flot sofabord i samme materiale.

Ny tendens - Går du mod strømmen?

Som sagt er det mest simple tip at lade være med at blande træsorter for at skabe en harmonisk indretning, men faktisk kan forskellige sorter og finish være med til at gøre din indretning spændende og unik.

Ønsker du at udfordre din indretning med forskellig træsorter, skal du være meget bevidst i dine valg.


Her kommer der nogle retningslinjer, som kan hjælpe dig med at skabe harmoni.


Hav ét møbel med flere toner

En af de nemmeste måder at blande træ, er ved at have et møbel der i forvejen har flere toner. På den måde virker blandingen mellem de forskellige arter helt naturligt, da det i forvejen er blandet i et møbel.

Bryd med tæpper

Tæpper er som en hemmelig ingrediens, når man skal indrette med træ, især hvis du har trægulve. Ved at placere et tæppe under dine træmøbler, kan det virke samlende og gøre overgangen mellem forskellige toner af træ nemmere.


Brug andet end træ

Træ er smukt, men det kan også hurtigt føles som om du er endt i en hytte på fjeldet. Mix derfor også andre overflader ind med dine træmøbler. Det kan for eksempel gøres ved at male benene på et træbord, eller have skabe i en malet farve ved siden af dine træmøbler. Men også stål eller glas får træet til at komme til sin ret.




Comments


Har du nogle spørgsmål til uddannelsen?

Louise Bennedsen Indretningsarkitekt uddannelse
Sisse Bach Indretningsarkitekt

Louise Bennedsen

Sisse Bach

SKRIV TIL OS

RING TIL OS

Dansk Indretningsuddannelse LOGO

DANSK INDRETNINGSUDDANNELSE

|   Tlf.: 93 40 70 73  |

|   Tlf.: 28 72 58 48  |

Åbningstider: Mandag - Torsdag: 08:00 - 15:00 |  Fredag: 08:00 - 12:00 

© Copyright 2022 Dansk Indretningsuddannelse

Alle rettigheder forbeholdes.

Cookies

bottom of page