Slår du også altid dine planter ihjel…….
en lille DIY guide til en nem og bæredygtig løsning
Vi kender det alle…… solen har braget ind af vinduet i flere dage i træk, og vi har suget D-vitamin til os. Men et rædsel skuer pludselig dine øjne - “har jeg nu IGEN glemt at give planten vand?” Svaret er simpelt og i et desperat redningsforsøg tænker du, “at nu skal den have rigeligt med vand, så kommer den sig”. Efter to dages opsyn med rædslet, må konklussionen være… DØD - nu af drukning.
Skal du bare købe en ny plante, og lade historien gentage sig?
Næhh nej, for vi har en simpel DIY løsning, hvor du overhovedet ikke skal tænke på vanding - du skal i gang med at lave din egen mos-væg af præserveret mos! Du skal bringe naturen ind!
Du tænker nok, “mos indendørs?, det bliver tørt og drysser”. Netop derfor skal det præserveres i en glycerin blanding. Denne blanding sikre, at mosset bevarer sin blødhed, som hvis du plukkede det frisk i naturen. Og naturen skal du netop ud i nu. Du er så heldig, at rensdyrmos findes der rigelig af i de danske skove, og det er ganske gratis.
Derudover skal du i Matas og købe glycerin og resten kan du købe i dit lokale supermarked.
Nu begynder det sjove, mosset skal indfarves i glycerin blandingen i forskellige grønne nuancer. Efter en kort tørretid er det klart til at blive limet fast på din plade.
En super hurtig løsning til at bringe naturen indendørs - og fordelen er,
"DET SKAL IKKE VANDES!"
Dit nye bæredygtige kunstværk kræver ingen vedligeholdelse og er samtidig støjreducerende.
Så slut med den dårlige samvittighed over alle de planter, du får slået ihjel - her er en DIY løsning alle kan skabe.
God fornøjelse med projektet...
Ønsker du at se den fulde guide til at skabe en mosvæg, så klik ind på @grevens_nybyg, hvor du finder videoen i højdepunkter.
Comments