top of page
Søg

Bogreoler eller bookcases fungerer ikke kun som opbevaring, men i høj grad også som personlig udstilling. Men du skal have tungen lige i munden, hvis udtrykket ikke skal blive mere kaos end clean.

Se DIUs tips til en clean bookcase uden rod.



Ét af de spørgsmål, jeg får allermest som indretningsarkitekt, er, hvordan man indretter sin bookcase, så der er balance, ro og ikke rod.

Jeg har nedskrevet nogle retningslinjer, så du kan indrette din bookcase smukt, personligt og harmonisk.


Sorter og sig farvel

Det første og mest afgørende tip handler om at begrænse indholdet i reolen. En overfyldt reol kan påvirke hele rummets udtryk ved at skabe kaos og uorden.

Det er derfor altafgørende, at du udvælger de ting, som er vigtigst for dig at have stående på reolen og finder et andet sted til de øvrige ting.

Tænk på det på denne måde: Jo flere ting du har i reolen, jo mindre indtryk vil hver ting gøre.


Orden og struktur

Når de mest væsentlige ting er udvalgt, kan du begynde at overveje det udtryk, du ønsker, reolen skal have. Du kan blandt andet overveje, om du ønsker en bestemt sammensætning af farver, materialer, former og størrelser.

På den måde sikrer du, at der er en klar rød tråd samt orden og struktur i reolens udtryk, hvilket er essentielt i stylingen af enhver reol.


Placer de store ting først

Det er meget nemmere at få den rigtige balance i bogreolen, hvis du starter med de store ting først. Sørg for, at der er balance og de er jævnt fordelt imellem rummene.


Harmoniske samlinger

Nogle bøger klæder hinanden bedre end andre, og derfor kan det skabe sammenhæng at gruppere disse efter, hvor godt de passer sammen.

Gå efter at inddele efter nogenlunde samme højde. Og så kan det være en idé at sammensætte de bogrygge der visuelt taler sammen.

Overvej om bøgerne skal hvile mod højre eller venstre side, da det vil ændre balancen i bookcasen.



Liggende bøger

Hvis du vil lægge nogle bøger ned, så læg enkelte større bøger som coffee table books ned. Vælger du få bøger med tyngde, fremfor mange små, opnås et roligere udtryk.


Skab luft på hylderne

Hvis du bare fylder alle rum helt ud, vil din bogreol hurtigt synes gammeldags og blive tung i udtrykket. Sørger du i stedet for at skabe luft omkring elementerne på hylderne, får du et let udtryk som er skønt at betragte.


Keramiske fund

Vaser, skåle eller små figurer er gode til styling. Keramikken kan være dekorativ i sig selv, eller hvis du bruger en vase, så sæt et par enkelte friske blomster i for et friskt look.

Sætter du flere vaser sammen, så sørg for at de harmonerer i overflader og farveskala. Unik keramik er ligeledes med til at understrege din personlige smag.


Hellere én stor end mange små

Det luftige udtryk fra forrige tip, kan understreges ved at udstille få større ting. Vælg fx en keramik-figur eller en stor dekorativ vase.


Udstil kunst

Overvej at stille kunst, såsom smukke rammer med plakater, mod bagbeklædningen af reolen. Du kan skifte plakaten efter sæsonens farver.

Du kan overveje at stille mindre nips i forskellige højder foran kunsten. Dette vil skabe dybde og vække interesse, men det kan også nemt blive for meget.





Flere lag

Hvis du har et par bøger liggende på en af dine hylder, er et nemt trick for at skabe højde at sætte nips ovenpå dine billeder.


Brug altid et ulige antal

Du får et meget balanceret udtryk, hvis du bruger et ulige antal decorationsgenstande; 1, 3, 5, 7 osv.


Stil dig tilbage, observér og ret

Når du har placeret dine bøger, nips, planter, kunst osv., så stil dig tilbage og observér. Er der noget som ikke fungerer? Er der balance? Er dine nips og bøger for forskellige? Er der nok luft? Spiller farverne sammen?



Comments


bottom of page